Det er et farligt forehavende at arbejde med kædesave. Men hvis du følger nogle få grundlæggende anbefalinger, vil du kunne slippe af med eventuelle usikkerheder og koncentrere dig fuldt ud om den forestående opgave.
Der er nogle ting, du bør tænke grundigt over, inden du påbegynder arbejdet med en kædesav. Hvis du er alene, skal du sørge for at holde disse regler for øje:
Fortæl en anden person, at du arbejder
Parker bilen, så du kan forlade stedet hurtigt
Hav altid en mobiltelefon på dig

Sørg for, at du er korrekt klædt på og udstyret til opgaven. Alle kædesave fås med nogle obligatoriske sikkerhedsfunktioner (se faktaboks). De fleste Husqvarna-kædesave er også udstyret med TrioBrakeTM, et system, der gør dig i stand til at stoppe kæden når som helst med højre hånd.
De mest almindeligt forekommende ulykker er flænger. Det vil sige "en personskade, der sønderriver huden", og udvides til at betyde et iturevet og ujævnt snit - præcis, hvad man kan forvente af en kæde, der trækker i bindevæv.
Med det rette udstyr kan du forhindre mange personskader. Med hensyn til tøj findes der internationale regler for, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Alt Husqvarnas beskyttelsestøj er om nødvendigt testet og godkendt i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder. Men uanset hvor du befinder dig, skal du sørge for at have følgende på:
Hjelm med beskyttelse
Beskyttelsesbriller
Skovbrugsjakke, der dækker overkroppen helt
Beskyttelsesbenklæder
Beskyttelsessko
Handsker
Når du ankommer til arbejdspladsen, er det tid til at planlægge fældningen. For det første skal du sørge for, at der ikke befinder sig personer inden for mindst to gange træets højde fra det træ, du har til hensigt at fælde. Betragt træet for at se, om det er skadet af henfald eller revner. Hælder træet? I hvilken retning bør træet fældes, når du samtidig tænker over det efterfølgende arbejde?

De fleste træer har en naturlig fælderetning. Dette afhænger af træets hældning, grenenes form og snelast eller snedækkede grene. Hvis du er i tvivl om træets hældning, skal du gå lidt væk og kontrollere med en lodsnor.
I en vis udstrækning kan du tvinge et træ til at falde mod dets naturlige fældningsretning, men dette kræver viden, erfaring og de rigtige fældningsværktøjer til understøtning. Træer med svagt tømmer, som f.eks. døde eller henfaldne træer, bør altid fældes i den nemmeste retning.
Endelig er der håndteringen af saven. Der er nogle få teknikker, der vil gøre dig i stand til at arbejde mere sikkert og lettere.
1
Tommelfingergrebet Hold hele vejen rundt om håndtagene med tommelfinger og øvrige fingre, og grib med venstre tommelfinger omkring det forreste håndtag for at mindske kast.
2
Nærkontakt Vær ikke bange for saven. Hold den tæt ind til kroppen for at skabe balance og præcision.
3
Stilling Den optimale arbejdsstilling er med venstre fod foran den højre og med knæene - ikke ryggen - bøjet.
4
Kæden af Kæden må aldrig dreje rundt, når du bevæger dig til at andet sted.
5
Sikkerhedsafstand Sørg for, at der ikke befinder sig andre personer i en radius af 3 meter, når du arbejder med en kædesav.

Tilbageslagsskærmen og kædebremsen sikrer, at kæden stopper, hvis saven ikke håndteres korrekt eller i tilfælde af tilbageslag
Gasreguleringslåsen er udformet på en sådan måde, at saven kun virker, når du holder en bestemt knap inde
Kædefangeren gør, at kæden ikke flyver af, hvis den knækker eller afspores
Højrehåndsskærmen beskytter højre hånd i tilfælde af, at kæden knækker eller afspores
Den let tilgængelige stopknap gør dig i stand til at stoppe kæden med det samme
Få et kursus! Ingen er en erfaren kædesavsbruger fra første færd, og hvis du som begynder øver dig på egen hånd, kan du risikere at indlære den forkerte teknik.
Få udstyret kontrolleret! Kædesaven er udstyret med sikkerhedsfunktioner. Sørg for, at disse bliver efterset regelmæssigt.