Kontrollér, at klingen ikke har revner i tandbunde eller i midterhullet. Den almindeligste årsag til revnedannelse er, at der er opstået skarpe hjørner i tandbundene ved filning, eller at klingen er blevet brugt med sløve tænder. Kassér klingen, hvis der konstateres revner.

Kontrollér, at støtteflangen ikke har revner på grund af metaltræthed eller for hård tilspænding. Kassér støtteflangen, hvis der konstateres revner.

Sørg for, at låsemøtrikken ikke mister sin låsekraft. Møtriklåsen skal have et låsemoment på 1,5 Nm. Låsemøtrikkens tilspændingsmoment skal være på 35-50 Nm.

Kontrollér, at klingeskærmen er intakt og fri for revner. Udskift klingeafskærmningen, hvis den har været udsat for slag eller er revnet.